Høring

Høring

Høring over bekendtgørelser vedr. offentliggørelse af pålagte konkurskarantæner

Udstedelse af ikrafttrædelsesbekendtgørelse for lov nr. 729 af 01/09/2026 og bekendtgørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner
Hermed sendes udkast følgende bekendtgørelser i høring:
  • Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 7 i lov nr. 729 af 01/09/2026 om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold, nedlæggelse af Revisorrådet og offentliggørelse af oplysninger om konkurs karantæner i CVR).
  • Bekendtgørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner. 
Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen har til formål at sætte § 7 i lov nr. 729 af 01/09/2026 om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister i kraft den 7. december 2026.

Det vil medføre, at oplysninger om aktive konkurskarantæner kan offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Bekendtgørelsen om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner tilpasses, således, at det fremgår, at oplysninger om aktive konkurskarantæner offentliggøres i CVR. Derudover tilpasses bekendtgørelsen således, at det fremgår, at skifteretterne fremadrettet også indberetter CVR-nr. på den konkursramte virksomhed til konkurskarantæneregisteret. 

Erhvervsstyrelsen imødeser eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den 23. november 2026 til:
  • Specialkonsulent Alexander Bergmann, aleber@erst.dk, tlf. 35291604.
Bekendtgørelser
Erhvervsstyrelsen
Erhverv
23-11-2026
23-01-2027
07-12-2026
2026/2027
09-11-2026