Høring

Høring

Høring over lovforslag, der udmønter dele af aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse mv.

Forslag til lov om institutioner for ungdoms- og voksenuddannelser m.v. og forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og forskellige andre love (Ændringer som følge af det nye institutionslandskab for de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser og skærpet karakterkrav, m.v.)
Undervisningsministeriet sender herved følgende lovforslag i høring. Det drejer sig om udkast til:

1. Forslag til Lov om institutioner for ungdoms- og voksenuddannelser m.v.

2. Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten og forskellige andre love (Ændringer som følge af det nye institutionslandskab for de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser og skærpet karakterkrav, m.v.)

Lovforslagene er opfølgning på dele af den politiske aftale af 11. juni 2025 om 1. delaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab
på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet og dele af den politiske aftale af 18. februar 2025 om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.

Aftalerne indebærer bl.a., at lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 21. april 2026, og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 5. marts 2026, skal sammenskrives i en ny fælles institutionslov.

Undervisningsministeriet har udarbejdet udkast til lovforslag, der udmønter dele af ovenstående aftaler samt konsekvensændringer som følge af den nye fælles institutionslov og ophævelse af de to gældende institutionslove.

Ad 1. Lovforslaget udmønter bl.a. følgende initiativer:
- Ny fælles institutionslov
- Institutionsnavne
- Kompetencekrav til øverste leder eller afdelingsledere
- Regler om bestyrelsessammensætning
- Styrkelse af bestyrelserne
- Vilkår for medarbejderinddragelse
- Attraktive ungdomsmiljøer, inddragelse og tæt kontakt til foreningslivet
- Vilkår for skolehjem/kostafdelinger på det gymnasiale område
- Regler for oprettelse og lukning af institutioner og afdelinger samt regler for udbudsgodkendelse
- Krav til samarbejder på tværs af institutioner
- Forenkling og ensretning af den lovmæssige tilskudsregulering, herunder også i forhold til momskompensation
- Entydig definition af uddannelsessteder
- Institutionernes bygningsmæssige rammer
- Datahjemler

Ad 2. Lovforslaget udmønter bl.a. følgende initiativer:
- Udbud af gymnasiale og almene voksenuddannelser
- Driftsoverenskomstparter på FVU og OBU
- Attraktive ungdomsmiljøer, inddragelse og tæt kontakt til foreningslivet
- Konsekvensændringer i andre love som følge af den nye institutionslov, herunder som følge af samling af tilskudsregulering m.v. i den nye fælles institutionslov.

Der henvises til vedlagte høringsbrev. 
Lovforslag
Uddannelse og undervisning
09-11-2026
09-01-2027
01-04-2027
2026/2027
Rosa Navarro Hammer
Rosa.Navarro.Hammer@uvm.dk
05-10-2026