Høring

Høring

Bekendtgørelser om opdatering af regler for SSI’s behandling, videregivelse og adgang til mikrobiologiske data

Bekendtgørelserne har til formål at fastsætte nærmere regler om Statens Serum Instituts (SSI) opgavevaretagelse. Det er gældende nærmere regler om SSI’s behandling af personoplysninger samt drift og forvaltning af infrastrukturer og databaser som led i instituttets myndighedsopgaver efter sundhedslovens § 222, stk. 1.

Der sendes tre bekendtgørelser i offentlig høring. Det drejer sig for det første om en ændring af bekendtgørelsen om Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), som følge af den ændrede hjemmel i sundhedsloven. For det andet en ny bekendtgørelse om SSI’s videregivelse og offentliggørelse af statistiske og aggregerede oplysninger om bl.a. smittespredning, testaktivitet, vaccinationstilslutning og vaccinationers effekt. Og endeligt en ny bekendtgørelse om Den Mikrobiologiske Sekvensplatform, som bl.a. fastlægger SSI’s dataansvar og regionernes adgang til oplysninger på platformen.

Bekendtgørelser
Sundhed
27-10-2026
27-12-2026
16-11-2026
2025/2026
29-09-2026