Høring

Høring

Høring over miljørapport vedr. ændring af CAP-planen 2023- 2027

Høring over miljørapport vedr. ændring af CAP-planen 2023- 2027
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/1768 om ekstraordinær midlertidig støtte under den fælles landbrugspolitik som reaktion på høje gødnings- og energipriser gennemføres en ændring af den danske CAP-plan 2023-2027. Ændringen udmønter forordningens mulighed for at overføre midler fra Søjle I i kalenderåret 2027 til anvendelse i 2028 under den kommende danske nationale og regionale partnerskabsplan (NRP-plan). 

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034 bliver en integreret del af de nationale og regionale partnerskabsplaner.

Planen skal som konsekvens heraf miljøvurderes, jf. miljøvurderingslovens § 8. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sender derfor vedlagte miljørapport om ændring af CAP-planen 2023-2027 i høring med henblik på afgivelse af eventuelle bemærkninger.

Høringssvar bedes sendt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på baeredygtig-landbrugsproduktion@sgav.dk med emneangivelsen ’Høring over miljørapport vedr. ændring af CAP-planen 2023-2027 (j.nr. 2026 - 20473)’ senest kl. 9.00 den 28. august 2026.  
Miljøvurdering
Miljø
28-08-2026
30-11-2026
2026/2027
Bæredygtig Landbrugsproduktion
31-07-2026