Bekendtgørelsesudkastene er en udmøntning af L 5 forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).
Lovforslaget og bekendtgørelsesudkastene er en del af implementering af den politiske rammeaftale, som blev indgået den 18. november 2024 af den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med henblik på at skabe de nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i Aftale om et Grønt Danmark, der blev indgået den 24. juni 2024 mellem den daværende regering og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening). Rammeaftalen er efterfølgende suppleret af delaftale af 18. juni 2025 om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, delaftale om overgang til ny kvælstofreguleringsmodel af 3. december 2025 og beslutningspapir vedr. kompensation og fleksibilitet i NRM af 19. juni 2026 som led i Implementering af et Grønt Danmark.
Lovforslaget og bekendtgørelsesudkastene udgør grundlaget for gennemførelse af et af aftalens centrale elementer om erstatning af den nuværende regulering i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, med en ny udledningsbaseret markregulering (UMR) som træder i kraft 1. januar 2027 med henblik på reduktion af udledninger af næringsstoffer fra landbruget.
Høringsfrist:
27. august 2026
Ikrafttrædelsesdato:
1. januar 2027.
Bemærkninger:
Høringssvar til bekendtgørelsesudkastene bedes sendt til: kvaelstof-klima@sgav.dk med henvisning til sagsnummer 2026-20459.