Høring

Høring

Rammerne for Bredbåndspuljen 2026

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2026 (Bredbåndspuljen) og udkast til vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2026

Bredbåndspuljens ansøgningsrunder er baseret på et-årige hjemler i finansloven. Der skal derfor udstedes en ny bekendtgørelse hvert år.

Den nye bekendtgørelse viderefører rammerne fra 2024 og 2025, om end det ikke har været muligt at gennemføre de sædvanlige to ansøgningsrunder. Derfor vil der alene være én ansøgningsrunde i 2026.

Høringen giver også mulighed for at komme med bemærkninger til Digitaliseringsstyrelsens udkast til vejledning. 

Vejledningen redegør for bekendtgørelsens bestemmelser og beskriver mere detaljeret de regler, der gælder for at ansøge puljen, herunder hvordan en ansøgning skal udarbejdes. Vejledningen indeholder derudover andre praktiske oplysninger for ansøgere, tilskudsmodtagere m.fl.
Bekendtgørelser
Erhverv
22-07-2026
22-09-2026
24-08-2026
2025/2026
25-06-2026