Udkast til ændring af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sendes i offentlig høring til og med den 24. juni 2026.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. august 2026.
Det foreslås, at foretage 3 forskellige ændringer af fosforlofterne:
1) Ensretning af det generelle fosforloft til 29 kg P per ha
2) Fastsættelse af hævet fosforloft for økologiske grise på 33 kg P per ha.
3) Fastsættelse af skærpet fosforloft til fosforfølsomme søer til 28 kg P per ha
Det foreslås også at ændre hjemlen til dispensation til forsøgs-, test-, udviklings- og demonstrationsprojekter med henblik på udvikling af miljøteknologi og teknikker og metoder til landbrugsdrift. Hermed gøres det mere klart hvad Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan dispensere til, og teknologiproducenters muligheder for validering af teknologier, teknikker og metoder forbedres.
Det er vurderet, at de foreslåede ændringer af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sender udkast til screeningsafgørelse i høring hos de relevante berørte myndigheder.