Digitaliseringsstyrelsen sender hermed fire udkast til bekendtgørelser på frekvensområdet med regulering af teknisk karakter i høring.
Ændringerne er indarbejdet med rettelsesmarkeringer i følgende udkast:
- Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)
- Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
- Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser
- Bekendtgørelse om radiogrænseflader
Eventuelle høringssvar bedes være Digitaliseringsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2026 på e-mail tele@digst.dk, gerne med kopi til sesw@digst.dk og chro@digst.dk og henvisning til styrelsens sagsnummer 2026-10222.
Modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringens side på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar anses høringsparten således indforstået med, at høringssvaret offentliggøres, herunder de oplysninger om afsenders navn, mailadresse og evt. øvrige kontaktoplysninger, som fremgår af høringssvaret.
Der henvises til høringsbrevet med bilag og udkastene til bekendtgørelser nedenfor.