Den 20. maj 2024 trådte en ny EU-forordning (EU 2024/1157) om overførsel af affald i kraft. Den nye forordning finder anvendelse fra den 21. maj 2026 og gælder direkte i Danmark for import og eksport af affald.
Derfor bliver import-/eksportbekendtgørelsen ændret, så den ikke indeholder regler, der allerede står i forordningen eller ikke indeholder regler, som er er i strid med forordningen. Bekendtgørelsen fastsætter også regler om import og eksport af affald, herunder regler om anmeldelse, gebyrer m.m. på områder, hvor EU-reglerne giver medlemslandene mulighed for selv at fastsætte bestemmelser.