Høring

Høring

Høring af forslag til lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og ophævelse af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Lovforslaget lægger bl.a. op til en ophævelse af tilbudsloven. Indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien vil derfor fremover blive reguleret efter få bestemmelser i udbudsloven. Lovforslaget udmønter desuden et af initiativerne i regeringens pakke om ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping af juni 2025 ved at indføre krav om arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter over tærskelværdien, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder i henhold til kollektive overenskomster. Derudover indeholder lovforslaget en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande i offentlige udbud på baggrund af ny praksis fra EU-Domstolen. Endelig indeholder lovforslaget flere mindre ændringer af udbudsloven samt lov om Klagenævnet for Udbud.
Lovforslag
Erhverv
08-12-2025
08-02-2026
01-07-2026
2025/2026
06-11-2025