Høring

Høring

Høring over udkast til regelforenkling af området for installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser.

Færdselsstyrelsen sender hermed udkast til regelforenkling af området for installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser i høring.
Høringen indeholder følgende bekendtgørelsesudkast:
- Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers ind-retning, udstyr og anvendelse
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer
Høringsfristen er den 13. november 2025.
Bekendtgørelsesudkastene skal erstatte den gældende bekendtgørelse nr. 116 af 14. februar 1994, med senere ændringer om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser. Bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser indeholder flere bestemmelser, der enten er forældede eller har karakter af overim-plementering, og der er derfor behov for at ændre reglerne.

Formålet med bekendtgørelsesudkastene er at forenkle reglerne på området for hastighedsbe-grænsere i lastbiler og busser ved bl.a. at afskaffe den særskilte godkendelses- og autorisati-onsordning for værksteder, som kan arbejde på hastighedsbegrænsere samt ved at afskaffe kontrolattester for hastighedsbegrænsere. 
Bekendtgørelser
Færdselsstyrelsen
Trafik og transport
13-11-2025
13-01-2026
01-12-2025
2025/2026
15-10-2025