Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur

Høring over udkast til bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur
Finanstilsynet sender hermed udkast til bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur i høring.

Bekendtgørelsen ophæver den gældende bekendtgørelse nr. 1581 af 22. december 2022 om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler m.fl.
 
Formålet med bekendtgørelsen er at foretage nødvendige konsekvensændringer som følge af vedtagelse af lov nr. 481 af 22. maj 2024 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

Bekendtgørelsen indeholder formelle konsekvensændringer som følge af ændringen af lov om finansiel virksomhed. Derudover præciserer bekendtgørelsen, at den eksterne systemrevision skal afgive erklæring om alle relevante forhold i medfør af afsnit IX c, i lov om finansiel virksomhed, da bilag 5 til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. blev ophævet i forbindelse med ændringen af lov om finansiel virksomhed. 

Bekendtgørelsen er alene et udtryk for konsekvensændringer som følge af ændringen af lov om finansiel virksomhed, og indeholder ikke nogen nye krav eller forpligtelser for virksomheder omfattet af bekendtgørelsen.

Finanstilsynet foreslår, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. 

Udkastet er også sendt i høring hos en række organisationer. 

Finanstilsynet beder om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den 20. august 2025.

Bemærkningerne bedes sendt pr. mail til finanstilsynet@ftnet.dk og dora@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Jon Hasling Kyed.

Kontaktperson: Jon Hasling Kyed og Magnus Egede Hansen
Direkte tlf.nr.: 33 55 82 56 og 51 14 18 21

Finanstilsynet offentliggør eventuelle høringssvar her på Høringsportalen. 

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
20-08-2025
20-10-2025
01-01-2026
2024/2025
Magnus Egede Hansen
finanstilsynet@ftnet.dk
20-06-2025

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Udkast til bekendtgørelse 51,999 kB
Udkast til bekendtgørelse med track changes 57,200 kB
Høringsbrev 66,123 kB
Høringsliste 130,631 kB