Høring

Høring

Bekendtgørelse om Havnaturfonden

Bekendtgørelse om Havnaturfonden
Udkast til bekendtgørelse om Havnaturfonden etablerer formelt Havnaturfonden som et sekretariat i Miljøstyrelsen. Juridisk set er der ikke forskel på Havnaturfonden og Havnaturfondens sekretariat. I bekendtgørelsen anvendes derfor kun Havnaturfonden.

Udkastet nedsætter endvidere formelt et uafhængigt rådgivende udvalg til Havnaturfonden. Endvidere fastsættes udvalgets opgaver samt en meget minimalistisk forretningsorden for udvalgets arbejde. Udvalget kan selv fastsætte en mere detaljeret forretningsorden. 

Bekendtgørelsesudkastet fastsætter derudover rammerne for Havnaturfondens etablering af en tilskudsordning. I forslag til lov om etablering af Havnaturfonden, der pt. behandles i Folketinget, forpligtes miljøministeren til at udvælge naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, hvor det vurderes som sandsynligt, at projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for havnaturen. Udkast til bekendtgørelse om Havnaturfonden delegerer ministerens beføjelse til at udvælge naturgenopretningsprojekter til Havnaturfonden. 

Iht. Aftale om etablering af Havnaturfonden (i afsnittet om udvælgelse af indsatser) skal Havnaturfonden under inddragelse af det rådgivende udvalg årligt udarbejde forslag til indsatser for det kommende år samt forslag til indsatser, som går over flere år. Det fremgår endvidere, at forslag til politisk beslutning skal udarbejdes i august/september hvert år. 

Aftaleparterne træffer årligt beslutning om igangsættelse af nye indsatser i regi af Havnaturfonden.
Havnaturfonden vil annoncere nærmere information om tilskudsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside, når den åbner for ansøgning. 

Bekendtgørelser
Miljø
08-05-2025
08-07-2025
01-07-2025
2024/2025
11-04-2025

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Udkast til bekendtgørelse 93,802 kB
Høringsbrev 81,509 kB
Høringsliste 77,474 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 159,273 kB
Høringssvar
Høringssvar 3,031 MB