Høring

Høring

Ændring af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og ændring af bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025).

Ændring af bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og ændring af bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (HB 2025).
Formålet med bekendtgørelsesændringen er bl.a. at
- etablere et iblandingskrav for år 2030 for anvendelse af avancerede biobrændstoffer, PtX-brændstoffer m.m. i hele transportsektoren bortset fra luftfarts- og non-road-sektoren. Det bemærkes, at avanceret biobrændstof, avanceret biogas, vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, og støttet vedvarende brint som mellemprodukt, der har modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning betragtes som havende samme energiindhold som fossilt energi.
- give brændstofleverandører til luftfartssektoren mulighed for at bidrage til landtransports og søtransports opfyldelse af kravet i § 3, stk. 2, ved, at de, under nærmere omstændigheder, kan overdrage de drivhusgasemissionsbesparelser, der er genereret i luftfarten til disse sektorer.
- fastslå, at i år 2030 kan al biogas, uanset i hvilken sektor det er anvendt i, tælle med i opfyldelse af kravet i § 3, stk. 2, under forudsætning af, at det ikke dobbelttælles.
Endvidere fastsætter § 3 a forskellige mertællingsbestemmelser.
Definitionsbestemmelserne er blevet justeret, så de er overensstemmende med de justerede definitioner i VE III-direktivet. Derudover er der indført enkelte nye definitioner, ligesom bæredygtighedskriterierne i kapitel 2 er justeret, så de er overensstemmende med de reviderede bæredygtighedskriterier i VE III-direktivet.
Derudover er der indsat et stk. 2 i § 18 om kontrol af oplysninger til ReFuelEU Aviation, ligesom bestemmelsen i § 23 om unions databasen er blevet justeret i henhold til de nye regler i VE III-direktivet.
Endeligt er strafbestemmelsen blevet justeret til de nye bestemmelser.
Håndbogsbekendtgørelsen beskriver primært de regelsæt, der findes i bekendtgørelsen om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed, der er den del af denne høring.
Bekendtgørelser
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
22-04-2025
22-06-2025
21-05-2024
2024/2025
Peter Willumsen
pwi@ens.dk
25-03-2025