Finanstilsynet har i dag sendt udkast til vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter i høring. Hele udkastet kan downloades nedenstående.
Formålet med solvensbehovsvejledningen er, at bidrage med Finanstilsynets fortolkning på udvalgte punkter i bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov mv.
De væsentligste ændringer i forhold til den hidtidige vejledning er, at:
- præciseringer vedr. inddragelse af ESG-risici ved opgørelse af solvensbehov mv.
- opdatere henvisninger til EU-forordningen DORA samt præcisere behovet for virksomhedernes vurdering af om der er afsat tilstrækkelig kapital til en eventuelt forhøjet risiko på IT-området.
Det er hensigten, at vejledningen skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en os en række organisationer og myndigheder.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest 2. april 2025.
Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til ANFL@ftnet.dk med angivelse af ’Høring – vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov mv.’ i emnefeltet eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Anders Fuglsig Larsen
Kontaktperson: Anders Fuglsig Larsen, ANFL@ftnet.dk
Direkte tlf.nr.: 33 55 83 25
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.