Høring

Høring

Høring over ny hovedbekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Høring over ny hovedbekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til ny hovedbekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, i høring.

Udkastet til regnskabsbekendtgørelsen knytter sig til det udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikringsvirksomhed og forskellige andre love, som blev sendt i høring af Finanstilsynet d. 20. december 2024.

Lovforslagets § 7, nr. 8 og 9 samt ændringen af regnskabsbekendtgørelsen giver visse forsikringsselskaber option til at vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Der indarbejdes derfor en række bestemmelser i regnskabsbekendtgørelsen, som skal regulere årsregnskaber aflagt efter IFRS.

I regnskabsbekendtgørelsen foreslås endvidere foretaget tilpasninger som følge af opgavebortfaldsloven og kønsbalanceloven samt overført bestemmelser fra IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder.

Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. juli 2025.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.

Finanstilsynet beder om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen, senest den 7. marts 2025 kl. 12. 

Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. mail på htho@ftnet.dk, eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, att.: Hans Thorsøe.

Kontaktperson: Hans Thorsøe
Direkte tlf.nr.: 2434 1819

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. 

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervsministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
07-03-2025
07-05-2025
01-07-2025
2024/2025
Hans Thorsøe
htho@ftnet.dk
03-02-2025

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsliste 102,035 kB
Høringsbrev 93,585 kB
Paragraf tabel 212,168 kB
Udkast til bekendtgørelse 924,100 kB
Gennemgangsnotat 141,870 kB
Høringssvar
Høringssvar 93,536 kB
Høringssvar - samlet 208,056 kB