Høring

Høring

Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser

Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser i høring.

Bekendtgørelsen skal erstatte den gældende bekendtgørelse nr. 591 af 27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.

Formålet med ændringerne er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed.

Ændringerne består i en tilføjelse af nye to nye stykker til bekendtgørelsens § 18, hvorefter firmapensionskasser forpligtes til at oplyse visse metadata i forbindelse med indsendelse af kvantitative oplysninger om aflønning til Finanstilsynet. For at kunne opfylde dette forpligtes firmapensionskasser endvidere til at erhverve en identifikationskode for juridiske enheder (LEI-kode). Finanstilsynet vil som indsamlingsorgan videresende disse metadata til ESAP (European Single Access Point), der administreres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Disse ændringer træder i kraft den 10. januar 2030.

Udkastet til bekendtgørelsen indeholder herudover enkelte ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den 3. marts 2025.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til ALN@ftnet.dk med kopi til hoeringer@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Anton Lau Nielsen

Kontaktperson: Anton Lau Nielsen
Direkte tlf.nr.: +45 41 93 35 20

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
03-03-2025
03-05-2025
2024/2025
20-01-2025

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsliste 122,945 kB
Udkast til bekendtgørelse 131,873 kB
Høringsbrev 111,507 kB