I forbindelse med revisionen af Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold fra 2018 er det besluttet at dele den nuværende vejledning op i to produkter: ’Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens’ og ’Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens’. Med revisionen beskrives rammerne for støtte, behandling, opfølgning og ansvarsfordelingen mellem de fagpersoner, der varetager sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens. Den nye vejledning og den faglige ramme skal sikre, at udredning og behandling ved kønsinkongruens er tidssvarende, og at indsatsen på området er af højeste faglige kvalitet baseret på den nyeste viden og erfaring på området.
I denne forbindelse opfordrer Sundhedsstyrelsen alle med viden og interesse inden for området om at indsende høringssvar.
Høringsperioden er fra 18. december 2024 til 24. februar 2025.