Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om metode for fastsættelse af masteleje og bekendtgørelse om tilsyn med offentlige myndigheder

Høring over udkast til bekendtgørelse om metode for fastsættelse af de markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet (mastelejebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om tilsyn med offentlige myndigheders aftaler om udlejning af arealer m.v.

Bekendtgørelse om metode for fastsættelse af de markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet (mastelejebekendtgørelsen) fastlægger rammerne for en metode, som offentlige myndigheder, herunder kommuner, regioner og statslige myndigheder, skal benytte som grundlag for fastsættelse af lejepriser på markedsvilkår, når offentlige myndigheder indgår aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af jordarealer til etablering af master med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft d. 1. marts 2025.

Bekendtgørelse om tilsyn med offentlige myndigheders aftaler om udlejning af arealer m.v. fastsætter Digitaliseringsstyrelsens tilsynskompetence ift. sagstyper, som styrelsen kan behandle, og afgørelser, som styrelsen kan træffe over for offentlige myndigheder som led i sit tilsyn efter telelovens § 60 a. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere klagefrister og frister for styrelsens sagsbehandling.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Digitaliseringsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 23. december 2024.

Eventuelle spørgsmål til udkast til bekendtgørelser kan rettes til: Lars Kodahl Bendtsen, lkb@kds.dk, 4048 7093; Benjamin Overvad, benov@kds.dk, 4047 6728; eller Onno Juhl-Vollers, orsv@kds.dk, 4048 6176.
Bekendtgørelser
Erhverv
23-12-2024
23-02-2025
01-03-2025
2024/2025
Lars Kodahl Bendtsen
lkb@kds.dk
25-11-2024

Dokumenter