Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder certificeret efter jernbanelovens § 11.

Bekendtgørelse om erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder certificeret efter jernbanelovens § 11.

Det findes hensigtsmæssigt at ændre ved § 4, stk. 5 i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder certificeret efter jernbanelovens § 11, så minimumsbeløbet ikke opjusteres for 2025. Trafikstyrelsen foreslår derfor, at minimumskravet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1 ændres til 482 mio. Minimumskravet for dækningssummen for år 2024 på DKK 482 mio. forbliver derfor kravet for 2025. Minimumsbeløbet undtages derfor fra årlig regulering, jf. § 4, stk. 5.

Hvert år reguleres de beløb for erstatning og forsikring, som gælder for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, veteranbaner, letbaner m.v. ifølge jernbaneloven. Dette sker ved udstedelse af en bekendtgørelse. Metoden for beregningen af beløbene er den samme hvert år, og er fastlagt i jernbaneloven og bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11. Derfor er høringens primære formål at orientere om beløbenes størrelse og tidspunktet for ikrafttrædelse. 

Bekendtgørelser
Trafikstyrelsen
Trafik og transport
15-11-2024
15-01-2025
01-01-2025
2024/2025
25-10-2024