Høring

Høring

Høring over ændringer til bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver

Høring over ændringer til bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til ændringer til bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021, i offentlig høring.

Formålet med ændringerne er at implementere dele af følgende direktiver:

• BRRD II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF).
• Daisy Chains-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver).

Det forventes, at bekendtgørelsen nyudstedes med de påtænkte ændringer og træder i kraft den 1. januar 2025.

Der henvises til høringsbrevet for en mere detaljeret beskrivelse af ændringerne og baggrunden herfor.

Finanstilsynet vil venligst anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest tirsdag, den 26. november 2024.

Bemærkninger bedes venligst sendt pr. e-mail til mras@ftnet.dk med angivelse af j.nr. 24-016155 i mailens emnefelt eller med almindelig post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, att.: Marco Vincent Flor Rasmussen.

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
26-11-2024
26-01-2025
01-01-2025
2024/2025
15-10-2024