Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.

Høring over udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber i høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.
 
Formålet med bekendtgørelsen er at udskille fondsmæglerselskaber fra ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter, så kravene til disse selskaber fremgår af en særskilt bekendtgørelse, der afspejler virksomhedernes forretningsmodeller og risici. 

Bekendtgørelsen vil finde anvendelse på fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder. Bekendtgørelsen sondrer i sit anvendelsesområde mellem tre klasser hhv. store, mellemstore og små fondsmæglerselskaber, som er underlagt forskellige krav. 

Udkastet til fondsmæglerledelsesbekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af den systematik, der kendes fra ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter. Det er således hensigten, at den struktur og systematik, der kendes fra ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter fastholdes. Med udkastet foretages en lang række sproglige og indholdsmæssige tilpasninger i forhold til de gældende regler i ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter for at tilpasse bekendtgørelsen til fondsmæglerselskaberne.

Med bekendtgørelsen foretages bl.a. følgende ændringer: 
Der er foretaget tilpasninger af bekendtgørelsens opdeling af risici  -
Der foretages tilpasninger af bekendtgørelsens bilag, og en række bilag fra ledelsesbekendtgørelsen fra pengeinstitutter udgår -

Finanstilsynet foreslår, at bekendtgørelsen/vejledningen træder i kraft den 17. januar 2025.

Udkastet er også sendt i høring hos en række organisationer. 

Finanstilsynet beder om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den tirsdag d. 24. september 2024 kl. 12:00.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til jaks@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K. , Att.: Jakob Juul Skals.

Kontaktperson: Jakob Juul Skals
Direkte tlf.nr.: 21 39 70 95

Finanstilsynet offentliggør eventuelle høringssvar her på Høringsportalen. 

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
24-09-2024
24-11-2024
17-01-2025
2023/2024
Jakob Juul Skals
jaks@ftnet.dk
27-08-2024

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsliste 93,508 kB
Høringsbrev 132,307 kB
Udkast til bekendtgørelse 231,708 kB