Høring

Høring

Høring over udkast til lovforslag om lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven)

Høring over udkast til lovforslag om lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven)
Hermed sendes udkast til lovforslag om lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven) i høring.

Lovforslaget forventes fremsat OKT II 2024.

Lovforslaget vil gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger. Lovforslaget er udformet med henblik på at opnå et hensigtsmæssigt samspil mellem reglerne i direktivet og de gældende danske regler om det underrepræsenterede køn og fraviger derfor regeringens principper for erhvervsrettet EU-regulering. Hensigten med lovforslaget er, at de omfattede selskaber ikke bliver underlagt lempeligere regler end de gældende regler.

Med lovforslaget foreslås at indføre regler om en ligelig kønsfordeling for visse store børsnoterede aktieselskaber, herunder 1) et fast måltal for alle medlemmer af det øverste ledelsesorgan, også medarbejdervalgte, (40/60), 2) krav om måltal for øvrige ledelsesniveauer og 3) krav om en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden at indføre bestemmelser om midler til opnåelse af måltallet for det øverste ledelsesorgan for selskaber, der ikke har nået måltallet for det øverste ledelsesorgan senest 30. juni 2026, herunder bl.a. fortrinsret til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det overrepræsenterede køn.

De foreslåede bestemmelser vil gælde for aktieselskaber, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, og som har 250 eller flere medarbejdere og en årlig omsætning højere end 50 mio. euro eller en årlig samlet balance højere end 43 mio. euro.

Det foreslås desuden, at selskaber skal rapportere og offentliggøre oplysninger om kønsfordeling, samt at Erhvervsstyrelsen årligt skal offentliggøre en liste over de af loven omfattede selskaber, der har opnået en ligelig kønsfordeling.

Erhvervsstyrelsen imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag den 22. august 2024, kl. 12, til Alexander Bergmann, aleber@erst.dk, og Mikkel Hansen, mikhan@erst.dk.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: 

Alexander Bergmann, aleber@erst.dk  tlf. 3529 1464 
Mikkel Hansen, mihans@erst.dk, tlf. 3529 1976 
Emil Nørby Jeppesen, EMJE@ftnet.dk, tlf. 2931 0138 (vedr. den finansielle lovgivning) 
Lovforslag
Erhvervsstyrelsen
Erhverv
22-08-2024
22-10-2024
28-12-2024
Loven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
2023/2024
Alexander Bergmann
aleber@erst.dk
28-06-2024

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Udkast til lovforslag 1,168 MB
Høringsliste 380,396 kB
Høringsbrev 399,691 kB