Høring

Høring

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer (CMR-bekendtgørelsen)

CMR-bekendtgørelsen fastsætter krav til de foranstaltninger, som arbejdsgiver skal iværksætte for at undgå, at ansatte udsættes for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionsskadelige stoffer.

Bekendtgørelsen blev senest ændret i marts i år i forbindelse med implementering af 4. tilpasning af EU´s CMR-direktiv. Ved ændringen blev bekendtgørelsens anvendelsesområde udvidet, så også reproduktionstoksiske stoffer er omfattet af regelsættet.
 
Pga. nogle upræcise formuleringer blev området imidlertid udvidet på en sådan måde, så flere stoffer end egentligt tilsigtet er blevet omfattet.
 
Med ændringsbekendtgørelsen præciseres anvendelsesområdet, så det er tydeligt, hvilke stoffer og materialer, der er omfattet. Samtidig ændres nogle fejlagtige henvisninger til CLP-forordningen og det tydeliggøres, at reglerne for mærkning af beholdere og emballage i bilag 3 kun gælder for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer eller materialer, som angivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Bekendtgørelser
Arbejdstilsynet
Arbejdsmarked
10-06-2024
10-08-2024
2023/2024
Anders Kallfoed anka@at.dk
at@at.dk
13-05-2024