Høring

Høring

Offentlig høring af Energistyrelsens udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark med den tilhørende miljørapport (5. februar – 5 april 2024).

Offentlig høring af Energistyrelsens udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark med den tilhørende miljørapport (5. februar – 5 april 2024).
Offentlig høring af Energistyrelsens udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark med den tilhørende miljørapport (5. februar – 5 april 2024).


Energistyrelsen sender hermed udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark med den tilhørende miljørapport i høring hos offentligheden, interessenter og berørte myndigheder. 

Miljørapporten er udarbejdet i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Som en del af miljøvurderingsprocessen er der gennemført en overordnet miljøvurdering af udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark. Resultatet af miljørapporten og det tilhørende udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark sendes nu i offentlig høring i en periode på cirka otte uger. Høringsperioden er fra mandag den 5. februar til fredag den 5. april 2024.

Miljørapporten er udarbejdet ud fra en afgrænsningsudtalelse. Denne afgrænsningsudtalelse har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 12. februar til den 19. marts 2021, samt i en supplerende høring fra den 10. oktober til den 14. november 2022 i forbindelse med, at området for Hesselø Havvindmøllepark blev rykket til et sydligere område med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022. Disse høringer blev foretaget for at sikre at offentligheden, interessenter og berørte myndigheder blev informeret tidligt i beslutningsprocessen, og havde mulighed for at sende idéer og forslag til afgrænsningen for miljøvurderingen af udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark. Miljørapporten skal på et overordnet niveau sikre, at der tages stilling til de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forekomme, hvis planen realiseres, både hvad angår påvirkninger af miljøet på havet og på land. 

Se venligst vedhæftede høringsmateriale, som består af følgende dokumenter:
  • Udkast til plan for Hesselø Havvindmøllepark 
  • Miljørapport (3 delrapporter samt bilag) 
Høringssvar skal sendes elektronisk til følgende postkasse:
hoeringhesseloe@ens.dk senest fredag den 5. april kl. 12.00. 
Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvar, herunder afsenders navn og e-mailadresse.

Borgermøde
I forbindelse med høringen afholdes der borgermøde i Gilleleje, hvor miljørapportens resultater vil blive præsenteret. Borgermødet afholdes den 19. marts fra 16.00 - 19.00 i Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjeldstrups vej 12, 3250 Gilleleje. Der vil være oplæg kl. 17.00. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til borgermødet.

Efter høringen vil Energistyrelsen gennemgå høringssvarene og opdatere planen, hvis det er nødvendigt. Herefter udarbejder Energistyrelsen en sammenfattende redegørelse, der vil blive offentliggjort sammen med den endelige plan.

Du kan læse mere om planen for Hesselø Havvindmøllepark og denne høring på Energistyrelsens hjemmeside. 

I den samme periode bliver der foretaget en høring af nabostater (Sverige og Norge) over planens grænseoverskridende miljøpåvirkninger (ESPOO-høring) i henhold til ESPOO-konventionen.

Kontakt: 
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med høringen kan rettes til Randi Lucie Aliaga (e-mail: rla@ens.dk, mobil: +45 33 92 78 35) eller Anders Møller Jørgensen (e-mail: anmj@ens.dk, mobil: +45 33 95 51 13). 
Andet materiale
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
05-04-2024
05-06-2024
2023/2024
Randi Lucie Aliaga
rla@ens.dk
05-02-2024