Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser m.v.

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser m.v.
Efter § 12, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse skal de maritime uddannelsesinstitutioner som minimum hvert femte år gennemføre en evaluering med uafhængige eksterne eksperter (ekspertpanel) for hvert uddannelsesudbud af de maritime uddannelser.

Bekendtgørelsen foreslås ændret således, at Søfartsstyrelsen forud for evalueringen modtager et tilbud om en plads i ekspertpanelet på lige fod med de øvrige deltagere i panelet. Der henvises i den forbindelse også til § 14 i bekendtgørelsen om kompetencekrav til ekspertpanelet.

Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i den gældende bekendtgørelse skal de maritime uddannelsesinstitutioner sende en afrapportering af evalueringen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sammen med uddannelsesinstitutionens årsrapport.

Bekendtgørelsen foreslås ændret sådan, at uddannelsesinstitutionen senest 4 måneder efter gennemført evaluering skal sende afrapporteringen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Begrundelsen er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionen skal afvente at sende evalueringen til styrelsen til det tidspunkt, hvor institutionen skal indsende årsrapporten. 

Efter § 15, stk. 1, 3. pkt., i den gældende bekendtgørelsen skal uddannelsesinstitutionen i det efterfølgende år sende dokumentation for opfølgning af afrapporteringen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sammen med uddannelsesinstitutionens årsrapport.

Bekendtgørelsen foreslås ændret således, at uddannelsesinstitutionens efterfølgende opfølgning på afrapporteringen skal sendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest 1 år efter, at styrelsen har kvitteret for modtagelse af evalueringen.

Endelig ændres henvisningen til EU-direktivet, så der henvises til det nyeste direktiv i bekendtgørelsesudkastet.
Bekendtgørelser
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelse og undervisning
26-02-2024
26-04-2024
01-05-2024
2023/2024
Pernille Trojahn Kristiansen
petk@ufm.dk
29-01-2024

Dokumenter