Høring

Høring

Høring over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser

Høring over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 23. marts 2022 (aflønningsbekendtgørelsen), i høring.  

Ændringsbekendtgørelsen tilpasser aflønningsbekendtgørelsen som følge af, at en række aflønningsregler flyttes op på lovniveau med lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed), som træder i kraft den 1. januar 2024. Ændringsbekendtgørelsen har således til hensigt at forhindre dobbeltregulering af forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. 

Bekendtgørelsen ophæver kravene om, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal vedtage en skriftlig lønpolitik, som fremgår af §§ 6 og 8 i bekendtgørelsen. Kravene følger pr. 1. januar 2024 i stedet af §§ 142 og 143 i lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser skal fortsat vedtage en skriftlig lønpolitik i henhold til bekendtgørelsen. 

Kravene til aflønning i forbindelse med udøvelse af forsikringsdistribution, som fremgår af § 10 i bekendtgørelsen, ophæves med ændringsbekendtgørelsen. Kravene fremgår pr. 1. januar 2024 af § 145 i lov om forsikringsvirksomhed. 

Kravet om bestyrelsens godkendelse af lønpolitikken og kravene til transparens, som fremgår af § 14 i bekendtgørelsen, ophæves med ændringsbekendtgørelsen. Fremover er det kun firmapensionskasser, der er omfattet. Krav om godkendelse og transparens for forsikringsselskaber m.fl. fremgår pr. 1. januar 2024 af § 144 i lov om forsikringsvirksomhed. 

Kravene til tildeling og udbetaling af variabel løn, som fremgår af § 18 i bekendtgørelsen, ophæves for så vidt angår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder med ændringsbekendtgørelsen. Kravene fremgår pr. 1. januar 2024 af § 146 i lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser er fortsat forpligtede til at efterleve kravene til tildeling og udbetaling af variabel løn i henhold til bekendtgørelsen.

Kravet om nedsættelse af et aflønningsudvalg, som fremgår af § 25 i bekendtgørelsen, ophæves med ændringsbekendtgørelsen. Kravet fremgår pr. 1. januar 2024 af § 151 lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser er med ophævelsen ikke længere forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg. 

Derudover indeholder ændringsbekendtgørelsen redaktionelle tilpasninger. 

Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer.

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Erhverv
30-11-2023
30-01-2024
01-01-2024
2023/2024
Amalie Lundby Sørensen
amso@ftnet.dk
02-11-2023

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 69,240 kB
Høringsliste 106,376 kB
Udkast til bekendtgørelse 87,444 kB