Høring

Høring

Høring over udkast til fem bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Høring over udkast til fem bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet sender udkast til fem nye bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet i høring.

Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret. Gebyrerne skal dække Forsyningstilsynets omkostninger til drift og opgavevaretagelse. Gebyrerne betales af de forsyningsvirksomheder og kommuner, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Forsyningstilsynet er i lovgivningen bemyndiget til i bekendtgørelser at fastsætte de nærmere regler om betaling, fordeling og opkrævning af beløb (gebyrer) til dækning af omkostningerne til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse. Det fremgår af § 44, stk. 3, i lov om gasforsyning, § 78, stk. 3, i lov om elforsyning, § 23 c, stk. 3, i lov om varmeforsyning, § 48 g, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse samt i § 11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet.

Bekendtgørelsen, som sendes i høring, har som overordnet formål at sikre, at Forsyningstilsynets gebyropkrævning svarer så præcist som muligt til de faktiske omkostninger, som Forsyningstilsynets opgaver medfører.

De nye bekendtgørelser medfører ændringer af grundgebyrernes størrelse, og en række øvrige ændringer i forhold i gældende gebyrbekendtgørelser. De nye gebyrsatser samt bemærkninger til de konkrete ændringer for de enkelte bekendtgørelser gennemgås i høringsbrevet.

Forsyningstilsynet vedlægger som bilag til dette høringsbrev notater, der uddyber baggrunden for fastsættelsen af gebyrerne og ændringerne heri i forhold til de nugældende gebyrer, hvortil der henvises. Baggrunden er et ønske om at skabe gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen.
Bekendtgørelser
Forsyningstilsynet
Energi- og vandforsyning
15-11-2023
15-01-2024
01-01-2024
2023/2024
Ting H. Rygaard
tiry@forsyningstilsynet.dk
18-10-2023