Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om betingelser for erstatning for skader, der er omfattet af lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet og om skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader i høring. Udkastet kan downloades nedenfor.
Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte de nærmere regler om betingelser for erstatning i medfør af lov nr. 367 af 09/04/2019 om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Den væsentligste ændring i forhold til det hidtidige regelsæt er, at bekendtgørelsen ændres for så vidt angår skadesforsikringsselskabernes brug af et fælles it-system, hvornår skadesbehandlingen kan påbegyndes, og anmelders klageadgang.
Det følger af udkastet til bekendtgørelsen, at sagsbehandlingen af NBCR-terrorskader skal foregå igennem IT-systemet Naturskadebasen, som skal anvendes til registrering af oplysninger om personer og virksomheder i forbindelse med NBCR-terrorskader. Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til det omtalte udkast senest den 30.10.2023. Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på HAKA@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, Att.: Hasan Mert Karaca.
bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2024
Kontaktperson: Hasan Mert Karaca
Direkte tlf.nr.: +45 33 55 84 62
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen.