Høring

Høring

Høring over ændring af campingreglementet om forsøgsordning for udvidet vintercampering og tilhørende miljørapport

Ændring af campingreglementet om forsøgsordning for udvidet vintercampering
Formålet med ændringsbekendtgørelsen er at indføre en toårig forsøgsordning for udvidet vintercampering, der blandt andet vil muliggøre, at campister kan campere hele året på et begrænset antal pladser på en campingplads inden for forsøgsordningens rammer. Med en ændring af campingreglementet indføres bl.a. regler, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at give forsøgstilladelse til campingpladsejere/-forpagtere til udvidet vintercampering. En forsøgstilladelse meddeles som en tidsbegrænset tilladelse, der udløber senest den 28. februar 2025. Forsøgstilladelsen meddeles som et tillæg til en eksisterende tilladelse til vintercampering.
Se venligst vedhæftede høringsbrev for yderligere detaljer.

Opdatering 7. juni 2023: I forbindelse med høringen er Plan- og Landdistriktsstyrelsen i et høringssvar blevet gjort opmærksom på en fejl i det angivne antal campingpladser med vinteråbent. Styrelsen har derfor rettet henvendelse til Artelia, der har udarbejdet miljørapporten. Artelia har i forlængelse heraf udarbejdet en berigtigelse af rapporten, der herved fremsendes. Det bemærkes, at Artelia vurderer, at fejlen ikke har betydning for rapportens konklusioner.

Opdatering 21. juni 2023: Plan- og Landdistriktsstyrelsen har besluttet at forlænge høringsperioden frem til 4. august 2023, da vi har modtaget høringssvar, der har medført behov for at opdatere miljørapporten.

Den opdaterede miljørapport, der også har taget højde for berigtigelsen af 7. juni 2023, er at finde nedenfor sammen med forslag til ændring af campingreglementet om forsøgsordning for udvidet vintercampering.

Det bemærkes, at konsulentfirmaet Artelia, der har udarbejdet og opdateret miljørapporten, vurderer, at rapportens konklusioner fortsat er gældende.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til sommerhusloven@plst.dk.

Myndigheder, organisationer og personer, der allerede har afgivet høringssvar før den 15. juni 2023 og ikke har yderligere at tilføje, behøver ikke at genfremsende høringssvar, idet de allerede indsendte svar også vil blive inddraget i den videre proces.
Bekendtgørelser
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Fysisk planlægning og geodata
04-08-2023
15-10-2023
2022/2023
10-05-2023

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Forslag til ændring af campingreglementet 534,988 kB
Miljørapport 346,728 kB
Høringsbrev 350,378 kB
Høringsliste 365,508 kB
Berigtigende notat for miljørapport 146,156 kB
Opdateret miljørapport 284,146 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 447,511 kB