Finanstilsynet har i dag sendt udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 23. marts 2022 (aflønningsbekendtgørelsen), i høring.
Ændringsbekendtgørelsen har til formål at indføre krav om kønsneutral lønpolitik samt forlænge minimumskravene til udskydelsesperioderne for variabel aflønning i forsikrings- og pensionssektoren. Ændringsbekendtgørelsen gennemfører desuden anbefalingerne til transparens på aflønningsområdet fra Komitéen for god Selskabsledelse i overensstemmelse med betænkning nr. 1575 om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder (Ansvarsudvalget).
De nye regler gennemføres på baggrunden af de politiske aftaler af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor og den politiske aftale af 10. oktober 2013 (bankpakke 6) , hvori det i forbindelse med implementeringen af henholdsvis CRD III og IV , blev besluttet at fastætte ensartede nationale aflønningsregler på tværs af den finansielle sektor, herunder for forsikringsbranchen. Krav om kønsneutral lønpolitik og forlængelse af minimumskravene til udskydelsesperioderne stammer fra CRD V og blev indført i dele af den finansielle regulering ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 2382 af 14. december 2021. For så vidt angår anbefalingerne til transparens på aflønningsområdet forventes de indført for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder med forslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed). Anbefalingerne er blevet vedtaget den 18. april 2023 for de øvrige finansielle virksomheder med 2022/2 LSV 40 om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
Med ændringsbekendtgørelsen indføres krav til, at forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser skal have en lønpolitik, som er kønsneutral. Ved en kønsneutral lønpolitik forstås en lønpolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi uanset den ansattes køn.
Herudover forlænger ændringsbekendtgørelsen minimumskravene til udskydelsesperioderne for variabel aflønning af væsentlige risikotage, direktion og bestyrelse.
Det følger af gældende ret, at mindst 40 pct. af udbetalingen af variable løndele til væsentlige risikotagere samt direktion og bestyrelse som minimum skal udskydes med henholdsvis tre år og fire år med påbegyndelse ét år efter beregningstidspunktet. Fremover skal udbetalingen af variable løndele til væsentlige risikotagere samt bestyrelse og direktion som minimum udskydes med henholdsvis fire og fem år med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet.
Kravene til udskydelse af variabel løn, som indføres med ændringsbekendtgørelsen, er skærpede i forhold til rammerne i Solvens II-forordningen, som opstiller et minimumskrav om tre års udskydelse. Ændringsbekendtgørelsen er derfor ikke forenelig med de almindelige principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, som tilsiger, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Af hensyn til at opretholde ensartede aflønningsregler i den finansielle sektor i overensstemmelse med de politiske aftaler på området, findes det dog hensigtsmæssigt at skærpe udskydelsesperioderne til variabel aflønning på trods af principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Med ændringsbekendtgørelsen indføres desuden en række tiltag, som har til formål at øge transparensen på aflønningsområdet. Det følger bl.a. af ændringsbekendtgørelsen, at virksomhedernes lønpolitikker skal offentliggøres, og at formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ. Herudover skal virksomhederne årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport over de enkelte ledelsesmedlemmers samlede aflønning. En væsentlig del af de oplysninger, der skal indgå i vederlagsrapporten, skal virksomhederne allerede i dag offentliggøre efter § 14, stk. 3, i aflønningsbekendtgørelsen. Herudover skal virksomhederne fremover redegøre for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål herfor. Vederlagsrapporten skal hurtigst muligt efter det øverste organs forsamling offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og forblive offentligt tilgængelig på den pågældende virksomheds hjemmeside i en periode på 10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.
Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer.