Høring

Høring

Høring om foreløbigt forslag vedrørende et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2024, 2025 og 2026 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/741.

Høring om foreløbigt forslag vedrørende et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2024, 2025 og 2026 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/741.
I henhold til forordning (EF) nr. 396/2005, og i særdeleshed artikel 29(2), er der stillet foreløbigt forslag om: 

At medlemsstaterne i 2024, 2025 og 2026 skal udtage og analysere prøver for de pesticid-/produktkombinationer, der er fastsat i bilag I. Antallet af prøver af hvert produkt, der skal udtages og analyseres, er fastsat i bilag II.

Forslaget findes kun på engelsk.

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), section Phytopharmaceuticals-Pesticide Residues, i februar 2023. 

Kommissionen gennemfører eventuelt ligeledes en høring om forslaget inden det sættes til afstemning i den angivne komité. Høringssvar, som alene er sendt til Kommissionen, indgår ikke direkte i fastlæggelsen af den danske holdning til forslaget. Det er derfor vigtigt at besvare denne høring, også selvom der sendes/er sendt et høringssvar til Kommissionen. Høringen gennemføres på baggrund af et foreløbigt forslag, som endnu ikke formelt er fremlagt af Kommissionen, da det endelige forslag fra Kommissionen ofte først foreligger meget kort tid før det forelægges til vedtagelse. Fødevarestyrelsen vil gennemføre en ny høring om forslaget, hvis det ændres væsentligt, inden det formelt fremlægges af Kommissionen.

Om høringsfrister 
Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at de fastlagte procedurer for forslag til behandling i Kommissionens komitéer (komitésager) normalt gør det nødvendigt at fastsætte meget stramme tidsfrister for afgivelse af høringssvar. Fødevarestyrelsen gør sit yderste for at give høringsparterne så lang høringsfrist som muligt inden for de givne rammer.

Høringssvar skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest torsdag d. 9. februar kl. 12. Høringssvar sendes til 29@fvst.dk. Referer venligst til j. nr.  2023-29-35-00426. Evt. spørgsmål kan rettes til Emilie Bak Pedersen, embak@fvst.dk.

EU-Dokumenter
Fødevarestyrelsen
Erhverv
09-02-2023
09-04-2023
2022/2023
07-02-2023

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Tekstforslag 51,162 kB
Bilag I og II 114,949 kB