Forsyningstilsynet sender udkast til fire nye bekendtgørelser om Forsyningstilsynets gebyrfinansiering i høring.
Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret, og gebyret betales af de forsyningsvirksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Forsyningstilsynet er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om fordeling af betalingen til Forsyningstilsynet fra forsyningsvirksomhederne efter § 44, stk. 2, i lov om gasforsyning, § 78, stk. 3, i lov om elforsyning, § 23 c, stk. 3, i lov om varmeforsyning samt § 11, i lov om Forsyningstilsynet.
De fire bekendtgørelser, som sendes i høring, har som overordnet formål at sikre, at Forsyningstilsynets gebyropkrævning svarer så præcist som muligt til de faktiske omkostninger, som Forsyningstilsynets opgaver medfører.
De nye bekendtgørelser medfører ændringer af grundgebyrernes størrelse, og en række øvrige ændringer i forhold i gældende gebyrbekendtgørelser. De nye gebyrsatser samt bemærkninger til de konkrete ændringer for de enkelte bekendtgørelser gennemgås i høringsbrevet.