Høring

Høring

Høring af udkast til godkendelsesbekendtgørelsen (ændring af myndighedskompetence for anlæg, der fremstiller brint ved elektrolyse)

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændringer til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) i høring.

Det foreslås at ændre myndighedskompetencen, så kommunerne bliver godkendelses- og tilsynsmyndighed for små, simple og mindre, typisk enkeltstående anlæg med egen produktion af brint ved elektrolyse. Ændringen af myndighedskompetencen er i overensstemmelse med principperne om fordeling af myndighedskompetencen mellem kommuner og staten, som følger af miljøbeskyttelseslovens § 40. Udgangspunktet for fordelingen af kompetencen er, at godkendelse og tilsyn med en række særligt komplicerede virksomheder varetages af staten, og at de øvrige godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven varetages af kommunerne.

Miljøstyrelsen vil fortsat være miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for PtX-anlæg til produktion af brint på havet – energiøen i Nordsøen, samt anlæg hvor fremstilling af brint ikke sker ved elektrolyse.

Miljøstyrelsen skal anmode berørte virksomheder, myndigheder, organisationer og andre interessenter om at indsende bemærkninger til høringsudkastet senest 23. oktober 2022.

Høringssvaret bedes sendt til Miljøstyrelsen på e-mailadressen mst@mst.dk med angivelse af journalnummer MST-2022-52758 i emnefeltet, og med kopi til melso@mst.dk.
Bekendtgørelser
Miljøstyrelsen
Miljø
23-10-2022
23-12-2022
01-01-2023
2022/2023
04-10-2022