Høring

Høring

Høring over udkast til ændring af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen)
Der foretages kun ændringer i bilag 1 og 2 i bekendtgørelsen, hvorfor kun bilaget er vedlagt høringen.
Den gældende drikkevandsbekendtgørelse kan ses i sin helhed på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2361 


Baggrunden for ændringerne er følgende:
Bilag 1 d
Trifluoreddikkesyre fremgår ved en fejl både af bilag 1 d Kvalitetskrav til nationalt fastsatte kemiske paraametre (Sundhedshensyn) og bilag 1 e Kvalitetskrav til nationalt fastsatte kemiske parametre (forsigtighedshensyn og æstetiske hensyn). Trifluoreddikkesyre er derfor fjernet fra bilag 1 d.

Pesticidlisten bilag 2
Miljøstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til inkludering af nye stoffer på pesticidlisten (bilag 2 i drikkevandsbekendtgørelsen) på baggrund af resultater fra pesticidscreening af grundvandet. Følgende stoffer optages på bilag 2 (pesticidlisten) i drikkevandsbekendtgørelsen:
- 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorobenzenesulfonat (R471811). R471811 er et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlet chlorothalonil, der har været solgt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000. Der er fund af stoffet i 11,6 % af 250 GRUMO indtag, og 3,6 % var over kravværdien for pesticider (0,1
μg/L).
- 6-(tert-Butylamino)-1,3,5-triazine-2,4-diol (LM5). LM5 er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet terbuthylazin. Midler med terbuthylazin har i perioden 1973–2008 været solgt i Danmark. Stoffet er fundet i 6,4 % af 250 GRUMO indtag, og 2,8 % var over kravværdien.
- 4-(tert-Butylamino)-6-hydroxy-1-methyl-1,3,5-triazin-2(1H)-one (LM6). LM6 er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet terbuthylazin. Stoffet er fundet i 7,2 % af 250 GRUMO indtag, og 4,4 % var over kravværdien. 

De normale analysekvalitetskrav anført i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (BEK nr. 2363 af 26/11/2021) for ” Øvrige pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider, der er anført ved stofnavn i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bilag 2” vil være gældende.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre fremgår ved en fejl som både Nedbrydningsprodukter – Relevante og Nedbrydningsprodukter – Ikke relevante. Chlorothanil-amidsulfonsyre er fjernet fra listen og relevante nedbrydningsprodukter.
Bekendtgørelser
Miljø
08-06-2022
08-08-2022
01-07-2022
2021/2022
Laust Lorentzen
lalor@mim.dk
19-05-2022

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsudkast 1,021 MB
Høringsbrev 238,700 kB
Høringsliste 105,152 kB