Høring

Høring

Høring af udkast til bekendtgørelse om udsættelse af indfasning af en lavere grænse for brug af energiafgrøder til biogas (ændring af bæredygtighedsbekendtgørelsen).

Ændring af bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Der blev i juni 2021 indgået en politisk aftale (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) om en gradvis indfasning af en lavere energiafgrødegrænse. Det var hensigten, at de nye regler skulle træde i kraft 1. juli 2022 med virkning første gang for den indberetningsperiode, der løber fra 1. august 2022 – 31. juli 2023.

I lyset af den seneste tids begivenheder i Ukraine og den nye energisituation affødt heraf, er det dog blevet besluttet af nævnte aftaleparter med undtagelse af Alternativet at foreslå en udsættelse af indfasningen af de nye energiafgrøderegler med et år med henblik på at sikre en øget produktion af biogas. Det betyder, at der uændret vil være en generel grænse for brug af energiafgrøder på 12 % gældende for den førstkommende indberetningsperiode (2022-2023). Dette fremgår af vedlagte udkast til ny bekendtgørelse, hvoraf tillige fremgår den tidligere varslede og nu tillempede lavere grænse for brug af energiafgrøder først for indberetningsperioden 2023-2024 og siden for efterfølgende indberetningsperioder. Energiafgrødegrænsen sænkes herefter til 6 pct. fra 1. august 2023.

Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest den 22. april 2022 og bedes sendt til cpcn@ens.dk

Høringssvarene vil efter høringen blive offentliggjort på Høringsportalen.

Bekendtgørelser
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
22-04-2022
22-06-2022
01-07-2022
2021/2022
Claus-Peter Clausen
cpcn@ens.dk
08-04-2022

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Udkast ændring bæredygtighedsbekendtgørelsen 606,001 kB
Høringsbrevet 294,858 kB
Høringsliste 352,448 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 2022 292,200 kB