Høring

Høring

Høring om 6. ændring af forordning EU 2019/1793 vedr. import restriktioner for visse ikke-animalske fødevarer og foderstoffer fra visse tredjelande

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) …./…. af XXX om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande (…)
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 fastsætter importbetingelser for visse ikke-animalske produkter som f.eks. frugt, grønt, nødder, krydderier mv. fra visse tredjelande.  Forordningens bilag revideres ca. halvårligt. bl.a. på baggrund af data fra EU landenes grænsekontrol i det forgangne halvår. Med det aktuelle ændringsforslag indføres enkelte nye importrestriktioner, ligesom der foretages ændringer af nogle af de eksisterende restriktioner, herunder ændringer i kontrolfrekvenser.

Der foretages også ændringer vedr. regler for privatpersoners indførsel af varer og vedr. indførsel af vareprøver, der er undtaget krav om grænsekontrol.

Evt. høringssvar bedes fremsendt inden 19/4-2022 til Fødevarestyrelsens kontor for International Handel: 16@fvst.dk, att: Trine Thorup Andersen
EU-Dokumenter
Fødevarestyrelsen
Erhverv
19-04-2022
19-06-2022
2021/2022
06-04-2022