I perioden den 5. februar 2021 til 5. marts 2021 sendtes en tidligere udgave af lovforslag om ændring af retsplejeloven og almenlejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet) i offentlig høring. Vedlagte udkast er ændret væsentligt, hvorfor der foretages en fornyet høring.
Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere” blev præsenteret den 8. oktober 2020, og her indgik som det første af fire initiativer, at der skulle kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.
Der har været set eksempler på, hvordan kriminelle familier gennem interne opgør og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg for mange andre beboere i området. Boligorganisationer har følt sig magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft kriminelle hurtigere kan blive sat ud.
Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen. I visse tilfælde kan der gå flere år, hvilket for alle involverede – ikke mindst områdets øvrige beboere – er uacceptabelt. Det skal derfor være muligt at udsætte kriminelle beboere af deres lejebolig i umiddelbar forlængelse af, at de bliver dømt for den utryghedsskabende kriminalitet.
Lovforslaget har til hensigt at rette op på dette, sådan at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig, når der begås grov og særlig utryghedsskabende kriminalitet.
For det første foreslås det, at ophævelse af et lejemål, når en beboer er idømt ubetinget fængsel mv. for grov og særlig utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8. Det foreslås samtidig, at hvis en lejer har fået ophævet sit lejeforhold på grundlag af en straffedom, som ændres, så der ikke er grundlag for at ophæve lejemålet, skal udlejeren betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning.
For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en verserende straffesag før dommen skal kunne anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen iværksætter en udsættelsesforretning mod lejeren.
For at udlejeren skal have praktisk mulighed herfor, foreslås det, at politiet efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer eller et medlem af lejerens husstand er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet. Hvis videregivelse af oplysningerne til udlejer i væsentligt omfang vil forsinke tiltalerejsningen, eller der foreligger særlige omstændigheder, vil videregivelse dog kunne undlades. En tilsvarende forpligtelse for politiet til at videregive oplysninger foreslås desuden indført for de tilfælde, hvor anmodningen først bliver fremsat efter afsigelsen af en straffedom, der kan danne grundlag for udsættelse. Politiet kan afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang.
For det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten ikke længere vil skulle afvise at fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt til at anlægge sag ved boligretten for at få udsat en lejer på grund af utrygheds-skabende kriminalitet i nærområdet.
Det er formålet, at der med lovforslaget etableres en ordning, hvor den kriminelle, hurtigere end tilfældet er i dag, vil kunne udsættes af en lejebolig på grund af utryghedsskabende kriminalitet.
Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Justitsministeriet.