Høring

Høring

Supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser)

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser)
Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer) har været i høring fra 1. november 2021 til og med 30. november 2021. 

Det foreslås endvidere at indføre mulighed for at staten eller et af staten ejet selskab kan deltage i en tilladelse til CO2-lagring (statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser), som det kendes fra olie- og gastilladelser i Nordsøen.

Da den foreslåede ændring om statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser ikke var en del af den oprindelige høring, foretages nu en supplerende høring af lovforslaget for så vidt angår statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser.

Det gøres opmærksom på, at lovforslaget vil blive sammenskrevet med lovforslaget om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer). 

I denne forbindelse bemærkes, at den nye bestemmelse om statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser omfatter både efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 tilladelser efter undergrundslovens § 23 og tilladelse til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer meddelt efter regler udstedt i henhold til § 23 x. Når det i lovforslaget om statslig deltagelse henvises til tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x, menes den nye foreslåede § 23 x som fremgår af lovforslaget om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.

For forståelsens skyld kan udkast til lovforslag om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer) læses her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65704. Det bemærkes dog, at nærværende høring alene omfatter lovforslaget om statslig deltagelse. 
Lovforslag
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
10-01-2022
10-03-2021
01-07-2022
2021/2022
Ditte Parmer Simonsen
dps@ens.dk
10-12-2021