Høring

Høring

Bekendtgørelse om afmærkning ved akutte trafikfarlige hændelser på motorveje og motortrafikveje. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.

Vejdirektoratet sender hermed henholdsvis udkast til bekendtgørelse om afmærkning af akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. i høring. Det vedrører følgende: 

Udkast til bekendtgørelse om afmærkning ved akutte trafikfarlige hændelser på motorveje og motortrafikveje indeholder bl.a. bestemmelser om, at den vognbane eller det nødspor, der inddrages til udbedring af en akut trafikfarlig hændelse, skal afmærkes med et TMA-system. Det vedrører desuden definitioner for akutte trafikfarlige hændelser, afmærkningsvogn, TMA og TMA-system. Derudover vedrører det afmærkningens omfang og udførelse mv., vægtkrav til TMA og regler for samarbejde med politiet samt om krav og udfasning af afspærringsvogn.

 

Udkastet til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. indeholder ændringer i definitioner for afmærkningsvogn mv., afmærkningsvognens opbygning, TMA-system i forhold til køreklar vægt mv. og overgangsordninger for brug af TMA. Der er tale om konsekvensændringer afledt af udkast til bekendtgørelse om afmærkning ved akutte trafikfarlige hændelser på motorveje og motortrafikveje.

 

Ændringerne fremgår af høringsbrevet, som vedrører udkast til begge bekendtgørelser.

 

Ikrafttrædelsen for begge bekendtgørelsesudkast forudsætter vedtagelse lovforslag til ændring af færdselslovens § 90, stk. 1, som er planlagt lovbehandlet i første kvartal af 2022.  


Bekendtgørelser
Vejdirektoratet
Trafik og transport
15-01-2022
29-11-2021
01-04-2022
2021/2022
Marianne Holm
mh1@vd.dk
29-11-2021