Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har imødekommet en ansøgning fra Københavns Professionshøjskole (KP) om etablering af et forsøg med teknologiforståelse som undervisningsfag på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Styrelsen har i forbindelse med godkendelse af ansøgningen forudsat, at styrelsen udsteder en bekendtgørelse om forsøget med henblik på at øge gennemsigtigheden af forsøget for de studerende, jf. også om formålet i § 1, stk. 1, i udkastet til bekendtgørelsen.