Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse af personer, som har funktioner inden for luftfartssikkerhed (security) samt ændring af bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Trafikstyrelsen sender hermed følgende to udkast i høring:
- Bekendtgørelse om udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse af personer, som har funktioner inden for luftfartssikkerhed (security)
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Med denne bekendtgørelse suppleres EU-reguleringen, som fastlægger nye regler om baggrundskontrol af personer, der har funktioner inden for luftfartssikkerhed (security).
Derudover indsættes bestemmelser om sikkerhedsgodkendelse af personer, der har funktioner inden for luftfartssikkerhed (security).
Reglerne samles i én bekendtgørelse for at gøre det tydeligt, hvilke personer der skal henholdsvis baggrundskontrolleres eller sikkerhedsgodkendes.
Endelig indsættes regler om politiets funktion ved forlængelse af gæste-lufthavns-id-kort. Der er tale om forhold, der hidtil har været reguleret i Det danske Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart (NASP), men som flyttes til bekendtgørelsen, da reglerne har en sammenhæng med de øvrige regler i bekendtgørelsen.
Ved ændringsbekendtgørelsen ophæves den bestemmelse, som reglerne om sikkerhedsgodkendelse blandt andet erstatter.
Bekendtgørelser
Trafikstyrelsen
Trafik og transport
25-10-2021
25-12-2021
31-12-2021
2020/2021
Louise Raasgaard Mathiesen
loma@trafikstyrelsen.dk
27-09-2021