Høring

Høring

Høring over ændringer i bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelse af veterinærlægemiddelforordningen

Høring over ændringer i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr og bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.

Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til ændringer af følgende to bekendtgørelser i høring:

  • Bekendtgørelse nr. 995 af 25. maj 2921 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr,

  • Bekendtgørelse nr. 996 af 25. maj 2921 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.

Formålet med ændringerne er primært at tilpasse bekendtgørelserne som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF). (veterinærlægemiddelforordningen

Veterinærlægemiddelforordningen, der finder anvendelse fra den 28. januar 2022, ophæver direktiv 2001/82 om veterinærlægemidler. Dele af direktivet er i dansk ret implementeret med de to bekendtgørelser.

Idet forordningen vil være umiddelbart gældende i dansk ret, er det nødvendigt, med virkning fra den 28. januar 2022:

  • at ophæve de bestemmelser i bekendtgørelserne, der vedrører forhold, som fremover vil være reguleret i forordningen,

  • at udmønte bestemmelser i forordningen, som giver mulighed for at fastsætte supplerende nationale regler, og hvor Fødevarestyrelsen, som kompetent myndighed, finder dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt, samt

  • i øvrigt at tilpasse bekendtgørelserne således, at disse ikke er i strid med forordningen.

Bekendtgørelserne vil således fra og med 28. januar 2022 indeholde supplerende bestemmelser til forordningen. Det bemærkes samtidig, at begge bekendtgørelser også indeholder nationale regler, der regulerer forhold, som ikke er reguleret i forordningen, og som videreføres.

Ændringerne foreslås at træde i kraft den 28. januar 2022 samtidig med at veterinærlægemiddelforordningen finder anvendelse.

Der henvises i det hele til høringsbrevet.


 




Bekendtgørelser
Fødevarestyrelsen
Erhverv
12-10-2021
12-12-2021
28-01-2022
2020/2021
13-09-2021

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 451,073 kB
Dyrlægebekendtgørelsen 941,667 kB
Dyreejerbekendtgørelsen 678,438 kB
Høringsliste 370,100 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 348,476 kB
Høringssvar
Høringssvar 546,098 kB