Bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge ændres.
Efter gældende regler udbetales feriedagpenge med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge i de tilfælde, hvor medlemmet ikke har er indplaceret i en dag-pengeperiode med en beregnet sats.
Personer, der modtager dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, kan modtage dagpenge med en beregnet sats uden at være indplaceret i en dagpengeperiode,
Det betyder, at optjente feriedagpenge under en midlertidig arbejdsfordelingsordning udbetales med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge, medmindre personen efterfølgende bliver ledig og indplaceret i en dagpengeperiode.
I de fleste tilfælde vil personer efter en periode med midlertidig arbejdsfordeling gå i fuldtidsbeskæftigelse og dermed ikke blive indplaceret i en dagpengeperiode.
Ændringen gør det muligt, at medlemmer, der i ferieoptjeningsåret har modtaget arbejdsløshedsdagpenge med en individuel beregnet sats under midlertidig arbejdsfordelingsordning, kan få feriedagpenge med samme sats, dog ikke højere end højeste dagpenge fastsat efter § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (100 pct. satsen), også i de tilfælde, hvor feriedagpengene udbetales for en periode, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning og ikke efterfølgende er indplaceret i dagpengeperiode.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. oktober 2021 og finder anvendelse på alle udbetalinger af feriedagpenge optjent af arbejdsløshedsdagpenge udbetalt under den midlertidig arbejdsfordelingsordning også forud for bekendtgørelsens ikrafttræden.