Høring

Høring

Udkast til bekendtgørelse om minimumsmål for offentlige indkøb af renere køretøjer til vejtransport

Bekendtgørelse om minimumsmål for offentlige indkøb af renere køretøjer til vejtransport

Hermed sendes udkast til bekendtgørelse om minimumsmål for offentlige indkøb af renere køretøjer til vejtransport i høring.

Miljøministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest mandag den 24. juni 2021. Høringen gennemføres i perioden 7. – 24. juni 2021. Senere indkomne høringssvar vil ikke blive taget i betragtning.

Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Christian Lange Fogh, clf@mim.dk. eller Rizwana Shah Channir, risch@mim.dk.

Baggrund:

Den 20. juni 2019 blev CVD vedtaget. Direktivet har til formål at øge andelen af renere køretøjer i EU’s medlemsstater igennem øget offentlige indkøb af renere køretøjer. Direktivet fastsætter bindende minimumsmål for offentlig anskaffelse og anvendelse af henholdsvis lette og tunge køretøjer frem mod 2030. Medlemsstaterne forpligtes til målopfyldelse i to reference- og målperioder. Første reference- og målperiode mellem d. 2. august 2021 og den 31. december 2025, og anden reference- og målperiode mellem d. 1. januar 2026 og d. 31. december 2030

Regeringen har i de seneste år gennemført en række initiativer, der vil bidrage til, at målene i direktivet opnås. Eksempelvis kan det nævnes, at regeringen i 2020 indgik en overligger klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik. På den baggrund vurderes det, at målene i direktivet med vil blive opfyldt ved eksisterende tiltag. Bekendtgørelsen fastsætter derfor alene en række krav om indrapportering af offentlige anskaffelse af køretøjer og indkøb af transport ydelser, så udviklingen løbende kan følges med henblik på at vurdere behovet for at indføre yderligere tiltag.

Konkret fastsætter bekendtgørelsen krav om, at der i forbindelse med afslutningen af udbud skal rapporteres til EU's TED database hvor mange køretøjer, der er omfattet af et givet indkøb og hvor mange af disse, der er henholdsvis renere og nulemissions køretøjer. Det pålægges endvidere offentlige myndigheder, der indgår tjenesteydelseskontrakter uden udbud, jf.  forordning (EF) 1370/2007, at indrapportere deres indkøb til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed og ansvarlig for vejledning om reglerne, samt afrapportering til Kommissionen via Konkurrence og Forbrugerstyrelsen (KFST). Vejledningen omkring direktivet og anskaffelser igennem udbud forventes ligeledes koordineret med KFST.

Høringssvar

Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med cc. til risch@mim.dk og clf@mim.dk. I høringssvar bedes angivet journalnummer 2021-7546 i emnefeltet.

Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på høringsportalen efter endt høring. Dette gælder også Datatilsynets eventuelle høringssvar. Ved afgivelse af høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse, herunder afsenders navn og mailadresse.

Bekendtgørelser
Miljø
24-06-2021
24-08-2021
02-08-2021
2020/2021
Rizwana Shah Channir
risch@mim.dk
07-06-2021