Udkastet til bekendtgørelse skal, sammen med nyt udkast til bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen parallelt forventer at udstede primo maj 2021, erstatte de nuværende regler i bekendtgørelse nr. 1373 af 16. december 2009 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime ud-dannelser, som hidtil har dannet grundlag for begge styrelsers godkendelse og kvalitetssikring. Søfartsstyrelsens udkast omfatter den kursusvirksomhed, der finder sted i medfør af lov om skibes besætning og dykkerloven, og som kræver Søfartsstyrelsens godkendelse og tilsyn.
Bekendtgørelsen indeholder krav til godkendelse af kursusudbydere og kurser samt regler om Søfartsstyrelsens tilsyn. Bilag 1 til bekendtgørelsen angiver specifikke krav til kursusudbydernes kvalitetssikringsystem.
Søfartsstyrelsen vil med bekendtgørelsen fortsat auditere de maritime kursusudbydere.