Høring

Høring

Indkaldelse af idéer og forslag til miljøvurdering af projektet "Grøn Gas Lolland-Falster"

1. offentlighedsfase for miljøvurdering af projekt "Grøn Gas Lolland-Falster"
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for projektet ’Grøn Gas Lolland-Falster’.

Energinet og Evida har anmodet Miljøstyrelsen og Energistyrelsen om at igangsætte en miljøvurderingsproces for ovennævnte projekt, som omfatter etablering af en ca. 115 km lang gasrørledning med tilhørende stationsanlæg. Gasledningen skal etableres gennem Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

De to bygherrer skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen og Energistyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres. Miljøstyrelsen vil være myndighed for de dele af anlægget, som skal etableres på land, og Energistyrelsen er myndighed for den del af projektet, som skal krydse Guldborgsund og Storstrømmen.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de mulige påvirkninger, som projektet kan medføre samt borgernes muligheder for at komme med input til indholdet af miljøkonsekvensrapporten.Idéoplægget er vedhæftet nedenfor.

Henvendelse
Ideer og forslag skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen på e-mail Gasledning_Lolland-Falster@mst.dk eller til adressen Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest den 6. april 2021. Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2020-15593 på henvendelsen.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil herefter forholde sig til de indkomne bemærkninger.

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens og Energistyrelsens afgørelser annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens og Energistyrelsens sagsbehandling, og at indkomne ideer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i Miljøstyrelsens og Energistyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på

https://mst.dk/GroenGasLolland-Falster og
https://ens.dk/service/hoeringer/indkaldelse-af-ideer-og-forslag-til-afgraensning-af-miljoekonsekvensrapport-groen

Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne svar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.
Miljøvurdering
Miljøstyrelsen
Miljøvurdering
06-04-2021
06-06-2021
2020/2021
Sif Zimmermann
sizi@mst.dk
08-03-2021

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Idéoplæg "Grøn Gas Lolland Falster" 3,906 MB