Høring

Høring

Høring af udkast til rapport om implementering af Århuskonventionen

Høring af udkast til rapport om implementering af Århuskonventionen

Danmark skal afgive sin 6. rapport om implementering af Århuskonventionen, der vedrører adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet. Implementeringsrapporterne bliver udarbejdet hvert 4. år. Danmark afgav således sin 5. rapport i 2017. Den 6. rapport skal baseres på den 5. rapport og opdateres med ny information (herved forstås bl.a. ændringer i regelgrundlaget siden sidste rapport og ny praksis om fortolkning af regelgrundlaget), så rapporten fortsat giver tilstrækkelig information om status for implementeringen i Danmark.

Ny information skal indarbejdes i den eksisterende danske rapport med synlige rettelser. Struktur og sproglige ændringer er ikke markeret med synlige rettelser, fordi der ikke er tale om ny information.

Det er fra FNs side anbefalet, at rapporten ikke overstiger 13.000 ord. Den danske rapport er væsentlig længere, og der er derfor lavet en kortere engelsk version, der udgør den officielle rapport. Den engelske rapport vil blive ændret i det omfang, der foretages ændringer i de dele af den danske udgave, der er medtaget i den engelske version. Høringsparterne anmodes om at angive, hvis der er særlige informationer, som ikke er medtaget i udkastet, og som ønskes medtaget i den endelige version.

Andet materiale
Miljøministeriet
Internationale aftaler
26-03-2021
26-05-2021
2020/2021
Nathalie Sabbagh
nsabb@mim.dk
05-03-2021