Høring

Høring

Høring over udkast til to bekendtgørelser om Digitaliseringsstyrelsens databehandling af personoplysninger i Digital Post for offentlige afsendere og juridiske enheder

Digitaliseringsstyrelsen sender hermed udkast til to bekendtgørelser om Digitaliseringsstyrelsens databehandling af personoplysninger i Digital Post for offentlige afsendere og juridiske enheder:

1. Bekendtgørelse om ansvar, opgaver og tilsyn for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med forsendelse af digital post fra offentlige afsendere i medfør af § 2 a, stk. 5, jf. stk. 3, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og det fremsatte lovforslag L 47 (samling 2020-21) (herefter samlet benævnt Digital Post-loven).

2. Bekendtgørelse om ansvar, opgaver og tilsyn for behandlingen af personoplysninger indeholdt i meddelelser og opbevaringen heraf i juridiske enheders digitale postkasse i medfør af § 2 a, stk. 5, jf. stk. 4, i Digital Post-loven.

Bekendtgørelserne er udarbejdet med afsæt i Datatilsynets standardkontraktsbestemmelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3.

Bekendtgørelser
Myndighedens it
05-02-2021
05-04-2021
Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, så dette sker i overensstemmelse med tidspunktet for idriftsættelsen af it-løsningen.
2020/2021
Isabelle Erlich-Eriksen
ISERL@digst.dk
11-12-2020