Baggrunden for udkast til bekendtgørelse om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer (RoHS), er implementering af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/364 af 17. december 2019.
Undtagelsen fremgår af bilag 4, nr. 44 i udkast til bekendtgørelse.
Med udkastet gennemføres en tidsbegrænset og specifik undtagelse for begrænsning af anvendelse af cadmium i visse strålingstolerante videokamerarør.